Besøg os på LinkedIn Besøg os på Facebook Information in English

Job hos LandbrugsMedierne?

Bliv en del af landbrugets mest kompetente
mediepartner

Forsiden / Om os / Job / MARKETINGKOORDINATOR (STUDIEJOB)

Marketingassistent til kreativt bureau (studiejob)

I LandbrugsMediernes kreative bureau har vi brug for en studentermedhjælper til at løfte både marketingsopgaver og praktiske opgaver. Du kommer til at arbejde tæt sammen med 2 marketingkonsulenter og projektledere. Du bliver en del af et godt team, som sparrer og hjælper hinanden med opgaverne. Vi bor lige ved Vesterport.

Bliv en del af et kreativt team

I bureauet hjælper vi virksomheder med hvordan de bedst kommunikerer til landmanden – vi indtager både rollen som rådgiver og udfører, og vi laver alt fra mindre grafiske opgaver til store videoproduktioner. Derudover markedsfører vi også vores eget hus, som udgiver LandbrugsAvisen, seks fagmagasiner og en række websites til landmanden. Vores drøm er, at du også kan tage aktivt del i både de interne og eksterne marketingaktiviteter.

Arbejdsopgaver
Du får ansvaret for en række marketingsopgaver herunder tekstforfatning, webredigering, koordinering af interne og eksterne opgaver, messer m.m. Du vil også have ansvaret for bestilling af firmatøj, tryksager og praktisk koordinering i forbindelse med messer.

Vi forventer at:
• Du har marketingserfaring og kan skrive tekster til print og web
• Du har flair for brug af digitale medier, f.eks. Drupal, Facebook, LinkedIn
• Du er klar på at løfte både mindre og større opgaver
• Du er minimum 1 år inde i din uddannelse med fokus på marketing. Alternativt har du god marketingerfaring fra studiejob

Vi tilbyder:
• Et studiejob hvor du får mulighed for at udfolde dine faglige kompetencer
• En arbejdsplads med gode kollegaer og højt til loftet
• Central placering – lige ved Vesterport
• Forkælelse såsom kantine, massage og rigelige mængder kage

Ansøg nu
Vi har brug for dig 10-15 timer/uge i alm. kontortid. Vi mangler dig nu, så send din ansøgning hurtigst muligt til Sarah Legentil-Borup, SAB@LandbrugsMedierne.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Sarah Legentil-Borup: 3339 4737 / SAB@LandbrugsMedierne.dk. Læs mere om os på LandbrugsMedierne.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

50 dedikerede medarbejdere

Hos LandbrugsMedierne er vi omkring 50 dedikerede medarbejdere fordelt i hele landet.

Se alle medarbejdere her